Vedtægter for
Aalborg og Nørresundby Fritidsfiskerforening
§ 1 Navn
Foreningens navn er ”Aalborg og Nørresundby
Fritidsfiskerforening”
Hjemsted er formandens adresse.
§ 2 Medlemskab
Foreningen er åben for alle, der kan gå ind for foreningens formålsparagraf.
§ 3 Formål
A At varetage
medlemmernes interesse og beskyttelse under fiskeri med delvis samme redskaber
som erhvervsfiskere.
B At repræsentere
foreningens medlemmer overfor offentlig myndighed og gennem landsforeningen
fremsætte krav om forhandlingsret i lighed med andre fiskeriorganisationer,
således vi herved kan varetage medlemmernes interesse i at fiske i de danske
farvande.
C At samarbejde med
andre organisationer i deres bestræbelser og deres indsats med forurening,
overholdelse at fredningsbestemmelser, mindstemål, bevaring og ophjælpning af
vore fiskebestand i danske farvande.
D Foreningen har
også til formål at samle motionsinteresserede medlemmer til idrætsudøvelse ved
træning, stævner og eventuelt turneringer.
§ 4 Generalforsamling
Generalforsamlingen, der afholdes i november måned er
foreningens myndighed. Indkaldelse til generalforsamling skal ske med mindst 14
dages varsel. Beslutninger træffes med almindelig stemmeflertal. Et medlems
forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal være formanden i
hænde senest 8 dage før.
§ 5 Bestyrelsesvalg og konstituering
Foreningen ledes af en bestyrelse bestående af 5 medlemmer,
der skal vælges på den årlige generalforsamling. Formand og kasserer vælges
direkte på generalforsamlingen.
Bestyrelsen konstituerer sig selv.
a)
Formand ulige år.
b)
Kasserer lige år.
c)
2 Bestyrelsesmedlemmer ulige år.
d)
3 Bestyrelsesmedlemmer lige år.
e)
2 Suppleanter
f)
2 revisorer, der afgår på skift.
g)
1 revisorsuppleant
§ 6 Bestyrelsesmøder
Beslutninger, der træffes på bestyrelsesmøderne, afgøres med
almindelig stemmeflertal. Sekretæren fører under møderne en foreningsprotokol,
der underskrives af de tilstedeværende bestyrelsesmedlemmer. Er formanden
forhindret, ledes mødet af næstformanden. Bestyrelsen kan indkalde ekspertise,
vidner mm. når den finder det påkrævet.
§ 7 Dagsorden for generalforsamlingen.
1.
Valg af dirigent
2.
Valg af stemmetællere
3.
Formanden aflægger beretning.
4.
Kassereren fremlægger regnskabet.
5.
Behandling af indkomne forslag
6.
Valg af formand, henholdsvis kasserer
7.
Valg af bestyrelsesmedlemmer, suppleanter og revisorer.
8.
Fastsættelse af kontingent.
9.
Eventuelt.
§ 8 Kontingent
Kontingentet reguleres årligt efter forbruger
prisindekset pr. 1. oktober.
Ekstraordinær kontingentet kan fastsættes på
generalforsamlingen, jf. § 7, pkt. 8
Kontingentet betales forud for et år.
To måneders restance vil medføre eksklusion.
Ønsker et medlem udmeldelse kan det ske ved henvendelse til
formand eller kasserer.
Indbetalt kontingent refunderes ikke.
§ 9 Regnskab og revision
Foreningens indtægter indsættes på postgiro eller bank.
Kassererens kontante kassebeholdning fastsættes af bestyrelsen og må ikke
overskride det beløb, der er nødvendig til den daglige drift. Kassereren skal
føre kassebog eller lignende, der til enhver tid skal kunne forelægges de
øvrige bestyrelsesmedlemmer. Kassebogen skal føres ajour. Kassereren sikrer en
ajourført medlemsbog eller kartotek. Regnskabsåret er fra 1. november til 31. oktober.
§ 10 Vederlag
Der ydes formand og kasserer vederlag til telefonudgifter
mv. Generalforsamlingen fastsætter vederlagets størrelse. Der ydes
bestyrelsesmedlemmer en kørselsgodtgørelse for kørsel til nødvendige møder,
forhandlinger og arrangementer. Tilskuddet pr kørt kilometer følger Dansk
amatørfiskerforenings regler. Almindelige bestyrelsesmøder er ikke omfattet af
godtgørelsesreglerne.
§ 11 Ekstraordinær generalforsamling
Ekstraordinær generalforsamling indkaldes når bestyrelsen
finder det nødvendig, eller når mindst 1/3 af medlemmerne indsender begrundet
begæring herom. I sidstnævnte tilfælde, skal generalforsamlingen afholdes
senest en måned efter at begæringen er fremsat over for bestyrelsen.
Indkaldelsen til generalforsamling skal indeholde de emner der er angivet som
begrundelse, jf foranstående afsnit. Indkaldelse og udsendelse følger reglerne
i §4
§ 12 Foreningens opløsning.
Foreningen kan kun opløses på en særlig indkaldt
ekstraordinær generalforsamling. For at foreningen kan opløses kræves, at
mindst halvdelen af foreningens medlemmer er tilstede, og at mindst ¾ af de
afgivne stemmer er for en opløsning. Såfremt der ikke er mindst halvdelen af
foreningens medlemmer til stede, indkaldes til ny ekstraordinær
generalforsamling. Her kan der træffes beslutning om foreningens opløsning,
såfremt 3/4 af de fremmødte stemmer for. En eventuel formue skal anvendes til
støtte efter disse vedtægters § 3.
§ 13 Æresmedlemmer
Æresmedlemmer kan udnævnes på bestyrelsens forslag.
Udnævnte æresmedlemmer betaler ikke kontingent.
…………………………………………………………………………………………………….
Således vedtaget på den ordinære generalforsamling i Aalborg
og Nørresundby Fritidsfiskerforening ved generalforsamling, afholdt den 16. november
2016
Bestyrelse:
__________________
__________________
_____________________
Per Dencker Frederik Svendsen Kaj Larsen
__________________
__________________
Arne
Nielsen
Erik Kvist
Dirigent: ______________________
Erik Kruse Kristensen
…………………………………………………………
Således
justeret ved ordinær generalforsamling den 04. marts 2014