Vedtægter - Syklubben

Gå til indhold

Hoved menu:

Vedtægter

foreningen
 

 

Vedtægter for
Aalborg og Nørresundby Fritidsfiskerforening


§ 1 Navn
Foreningens navn er "Aalborg og Nørresundby Fritidsfiskerforening"
Hjemsted er formandens adresse.

§ 2 Medlemskab
Foreningen er åben for alle, der kan gå ind for foreningens formålsparagraf.

§ 3 Formål
A   At varetage medlemmernes interesser og beskyttelse under fiskeri med delvis samme redskaber som erhvervsfiskere.
B   At repressentere foreningens medlemmer overfor offentlig myndighed og gennem landsforeningen fremsætte krav om forhandlingsret i lighed med andre fiskeriorganisationner, således vi herved kan varetage medlemmernes interesse i at fiske i danske farvande.
C   At samarbejde med andre organisationer i deres bestræbelser og deres indsats med forurening, overholdelse af fredningsbestemmelser, mindstemål, bevaring og ophjælpning af vore fiskebestand i danske farvande.
D   Foreningen har også til formål, at samle motionsinteresserede medlemmer til idrætsudøvelse ved træning, stævner og eventuelt turneringer.

§ 4 Generalforsamling
Generalforsamlingen, der afholdes i november måned er foreningens myndighed. Indkaldelse til generalforsamling skal ske med mindst 14 dages varsel. Beslutninger træffes med almindelig stemmeflertal. Et medlems forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal være formanden i hænde senest 8 dage før.

§ 5 Bestyrelsesvalg og konstituering
Foreningen ledes af en bestyrelse bestående af 5 medlemmer, der skal vælges på den årlige generalforsamling. Formand og kasserer vælges direkte på generalforsamlingen.
Bestyrelsen konstituerer sig selv
a)     Formand ulige år
b)     Kasserer lige år
c)     2 Bestyrelsesmedlemmer ulige år
d)     3 Bestyrelsesmedlemmer lige år
e)     2 Suppleanter
f)      2 Revisorer, der afgår på skift.
g)     1 revisorsuppleant

§ 6 Bestyrelsesmøder
Beslutninger, der træffes på bestyrelsesmøderne, afgøres med almindelig stemmeflertal. Sekretæren fører under en foreningsprotokol, der underskrives af de tilstedeværende bestyrelsesmedlemmer. Er formanden forhindret, ledes mødet af næstformanden. Bestyrelsen kan indkalde ekspertise, vidner mm. når den finder det påkrævet.

§ 7 Dagsorden for generalforsamlingen.
1.     Valg af dirigent
2.     Valg af stemmetællere
3.     Formanden aflægger beretning.
4.     Kassereren fremlægger regnskabet.
5.     Behandling af indkomne forslag.
6.     Valg af formand, henholdsvis kasserer
7.     Valg af bestyrelsesmedlemmer, suppleanter og revisorer.
8.     Fastsættelse af kontingent, jf § 8.
9.     Eventuelt.

 
§ 8 Kontingent
 
Kontingentet reguleres årligt med stigningen i forbrugerprisindekset fra november til november i det forudgående år. Reguleringen sker efter følgende formel:
 
Kn = Kn-1 * Fin-1/ Fin-2
 
Hvor Kn = kontingentet i foregående år, Fin-1 = forbrugerprisindekset for november foregående år og Fin-2 = forbrugerprisindekset for november året før foregående år.
 
Ekstraordinær kontingentet kan fastsættes på generalforsamlingen, jf. § 7, pkt. 8
 
Kontingentet betales forud for et år.
 
To måneders restance vil medføre eksklusion.
 
Ønsker et medlem udmeldelse kan det ske ved henvendelse til formand eller kasserer.
 
Indbetalt kontingent refunderes ikke.

§ 9 Regnskab og revision
Foreningens indtægter indsættes på postgiro eller bank. Kassererens kontante kassebeholdning fastsættes af bestyrelsen og må ikke overskride det beløb, der er nødvendig til den daglige drift.
Kaqssereren skal føre kassebog eller lignende, der til enhver tid skal kunne forelægges de øvrige bestyrelsesmedlemmer. Kassebogen skal føres ajour. Kassereren sikrer en ajourført medlemsbog eller kartotek.
Regnskabsåret er fra 1. november til 31. oktober.

§ 10 Vederlag
Der ydes formand og kasserer vederlag til telefonudgifter mv. .Generalforsamlingen fastsætter vederlagets størrelse. Der ydes bestyrelsesmedlemmer en kørselsgodtgørelse for kørsel til nødvendige møder, forhandlinger og arrangementer. Tilskudet pr. kørt kilometer følger Dansk amatørfiskerforenings regler. Almindelige bestyrelsesmøder er ikke omfattet af godtgørelsesreglerne.

§ 11 Ekstraordinær generalforsamling
Ekstraordinær generalforsamling indkaldes når bestyrelsen finder det nødvendig, eller når mindst 1/3 af medlemmerne indsender begrundet begæring her om. I sidstnævnte tilfælde, skal generalforsamlingen afholdes senest en måned efter at begæringen er fremsat over for bestyrelsen. Indkaldelsen til generalforsamling skal indeholde de emner der er angivet som begrundelse, jf. foranstående afsnit. Indkaldelse og udsendelse følger reglerne i §4 .

§ 12 Foreningens opløsning
Foreningen kan kun opløses på en særlig indkaldt ekstraordinær generalforsamling. For at foreningen kan opløses kræves, at mindst halvdelen af foreningens medlemmer er tilstede, og at mindst 3/4 af de afgivne stemmer er for en opløsning. Såfremt der ikke er mindst halvdelen af foreningens medlemmer til stede, indkaldes til ny ekstraordinær generalforsamling. Her kan der træffes beslutning om foreningens opløsning, såfremt 3/4 af de fremmødte stemmer for. En eventuel formue skal anvendes til støtte efter disse vedtægter §3.

§ 13 Æresmedlemmer
Æresmedlemmer kan udnævnes på bestyrelsens forslag.
Udnævnte æresmedlemmer betaler ikke kontingent.




--------oo0oo--------



 
 
Tilbage til indhold | Retur til hoved menu