DAFFs Høringssvar til Høring af Forvaltningsplan for skarv - Aalborg og Nørresundby Fritidsfiskerforening

Dansk Amatørfiskerforening (DAFF) takker for det tilsendte udkast til forvaltningsplan for skarv.

DAFF er enige i to af overordnede formål: ”at opretholde en levedygtig bestand af skarv i Danmark og at minimere skadesomfang på fangster i bundgarn og ruser ved at reducere skarvens prædation ved disse.”

Derudover finder DAFF at udkastet mangler både mål og midler og som sådan ikke udgør en forvaltningsplan.

DAFF har været repræsenteret i Skarvarbejdsgruppen gennem Dansk Fritidsfiskerforbund. DAFF kan i lighed med flere andre medlemmer af Skarvarbejdsgruppen: Foreningen for Skånsomt Kystfiskeri PO, Danmarks Fiskeriforening PO og Dansk Fritidsfiskerforbund, ikke støtte udkastet til skarvforvaltningsplan. Der er afgørende elementer og nøgleindhold, som ikke flugter den virkelighed og de ønsker, som en samlet repræsentation af danske fiskere ønsker inkluderet for at problemerne med skarv håndteres seriøst og for at indsatsen imødegår den negative indflydelse, som skarven udøver på det danske havmiljø og økosystem.

Det angives i høringsbrevet at ” Forvaltningsplanen er udarbejdet i samarbejde med skarvarbejdsgruppen”. På baggrund af ovenstående havde det været mere præcist at skrive: ”en del af Skarvarbejdsgruppen”. Ovenstående interessenter har på baggrund af vor dissens været indkaldt til særskilt dialogmøde om udkastet. Det var vort indtryk at der var imødekommenhed overfor vore synspunkter, men referatet af dialogmødet forelå ikke ved høringsfristens udløb. Derfor indgår dialogmødets evt. resultater ikke i dette høringssvar.

Det angives i udkastet, at årsagen til at skarven skaber konflikter er, at fiskebestandene er presset af andre faktorer. Det er ikke en korrekt udlægning. Det store antal skarv er - og skal anerkendes som - en selvstændig trussel mod den kystnære fauna og livet i de ferske vande. Dette er videnskabeligt veldokumenteret. Seneste forskning fra bl. a DTU Aqua viser, at skarven er en væsentlig prædator såvel ved vore kyster som i de ferske vande. Stalling er nær udryddelse. Laks og ørreds ynglesucces reduceres kraftigt. ca. 75 % af al smolt ædes af skarv. Kun 20 % af smolten fra Limfjordens vandløb når ud af Limfjorden. At der findes andre udfordringer, må ikke stå i vejen for at løse det selvstændige problem som skarven udgør.

Der foreslås mere rådgivning og information om skarv for at afhjælpe og reducere konflikter med skarv og at oplysning om de rekreative muligheder ved at opleve skarver. Der er ikke i udkastet, eller DAFF bekendt andre steder, evidens for at konflikterne skyldes mangel på rådgivning, information og oplysning. Der bør derfor ikke i en forvaltningsplan indgå sådanne tiltag, som her nærmest må ses som en afledningsmanøvre. Tilsvarende foreslås motorbådssejlads i vore vandløb som middel til at skræmme skarv. Et forslag helt uden bund i virkeligheden. Dette forslag må ligeledes anses som fyld og afledning.

Når der foreslås ” anskydning af enkelte individer for at skræmme de resterende skarver” må det forhåbentlig bero på en fejl. Det er et virksomt skræmmetiltag, men absolut ikke etisk forsvarligt.

Generelt nedtoner udkastet skarvproblemet i strid med den seneste viden. Som eksempler kan nævnes tabel 4.2 hvor det anføres om Limfjorden at ”Skarver vurderes at være en medvirkende årsag til, at fiskebestandene har svært ved at genetablere sig”. Forskningen viser at skarven er en væsentlig årsag til fiske dødeligheden. Om Sydfyn/Als anføres” Hyppige iltsvind, der kan medvirke til at presse fiskeyngel ind mod land, kan gøre fiskebestandene sårbare for prædation af skarv”. Dette er der intet videnskabeligt belæg for. Fiskeynglen lever i de kystnære områder, hvor skarven fouragerer og ikke i de dybere områder som typisk rammes af iltsvind.

Grundlæggende mener DAFF, at skarvens bestandsstørrelse har nået et niveau, der gør beskyttelsen af skarven forældet, og at en fortsat streng beskyttelse ikke er i tråd med en nutidig økosystembaseret forvaltning[1]. Skarven har ikke længere behov for en beskyttelse på det niveau som fortsættes i det udsendte udkast. DAFF mener at Danmark bør prioritere et internationalt samarbejde med henblik på en mere nutidig forvaltning, fx i koordination med den internationale skarvarbejdsgruppe, og med målsætning om at flytte skarven til Fuglebeskyttelsesdirektivets bilag II, således at der kan fastsættes jagttid på skarv.

DAFF er grundlæggende uenige i at det ikke skal være et mål i planen at reducere skarvbestanden. Den nuværende skarvbestands daglige fødebehov kombineret med skarvens fødevalg er uforeneligt med en balanceret forvaltning af den danske natur.

Det er et mål i udkastet at opretholde en levedygtig bestand af skarv. Man kan ikke forvalte ud fra en størrelse som ikke er defineret. DAFF finder at det er en nødvendig forudsætning at forvaltningsplanen fastsætter et mål for hvad en ”levedygtig bestand” er. Dette kan med fordel findes ud fra de samme principper som når mindstebestande af fisk fastsættes. Det er vigtigt, at skarver der kommer gennem Danmark på træk tælles med i en sådan beregning, da netop trækkende skarver udgør en stor andel af problemet i Danmark.

Sammenfattende finder DAFF som sagt ikke, at det foreliggende udkast udgør en forvaltningsplan, idet der savnes konkrete mål og effektive virkemidler og at der ikke tages højde for de væsentlige problemer i det marine område. DAFF foreslår derfor, at udkastet trækkes tilbage og at Skarvarbejdsgruppen får til opgave at udarbejde en egentlig forvaltningsplan. Eventuelt bør Skarvgruppens sammensætning ændres, således at der lægges mere vægt på at løse de dokumenterede konflikter og mindre vægt på et forældet beskyttelsesbehov.

m.v.h.

Flemming Kjærulf, landssekretær

---